Lørdag den 11. januar samlede GK Aarhus en flok af klubbens hjælpe- og ansvarlige trænere til et internt kursus med fokus på både det tekniske, det pædagogiske og det organisatoriske arbejde i hallerne.
Kurset henvendte sig til trænere med gymnaster på niveau fra begynder til let øvet og havde til formål at styrke trænernes fælles fundament – både i forhold til teknik, sikkerhed og adfærd.
Dagen bød på gennemgang og træning i en bred vifte af spring og grundelementer:
Derudover var der fokus på brug af hal og redskaber, stationsopbygning og inspiration til variation i træningen. Kurset gav samtidig plads til dialog om træneradfærd, håndtering af fysiske skader og ansvarlig træning i hverdagen.
Vi er glade for, at vi med det interne kursus kan fortsætte med at udvikle og støtte foreningens trænere, så gymnastikken kan foregå i trygge rammer, med høj faglighed og glæden ved bevægelse i centrum.
rdag den 11. januar samlede GK Aarhus en flok af klubbens hjælpe- og ansvarlige trænere til et internt kursus med fokus på både det tekniske, det pædagogiske og det organisatoriske arbejde i hallerne.
Kurset henvendte sig til trænere med gymnaster på niveau fra begynder til let øvet og havde til formål at styrke trænernes fælles fundament – både i forhold til teknik, sikkerhed og adfærd.
Dagen bød på gennemgang og træning i en bred vifte af spring og grundelementer:
Derudover var der fokus på brug af hal og redskaber, stationsopbygning og inspiration til variation i træningen. Kurset gav samtidig plads til dialog om træneradfærd, håndtering af fysiske skader og ansvarlig træning i hverdagen.
Vi er glade for, at vi med det interne kursus kan fortsætte med at udvikle og støtte foreningens trænere, så gymnastikken kan foregå i trygge rammer, med høj faglighed og glæden ved bevægelse i centrum.

Hos GK Aarhus tror vi på, at stærk gymnastik starter med trygge og engagerede trænere. Derfor har 8 af vores unge trænere i weekenden deltaget i GymTræner 1-uddannelsen fra GymDanmark.
Uddannelsen giver et solidt fundament for trænerrollen og kombinerer faglig viden med fokus på mennesker, fællesskab og ansvar. Her handler det ikke kun om teknik og øvelser, men også om at skabe et trygt træningsmiljø, hvor gymnaster tør prøve, fejle og udvikle sig.
I forbindelse med uddannelsen har underviser Lise-Lotte Madsen sat ord på, hvad GymTræner 1 kan give unge trænere – både på gulvet og i rollen som forbillede for børn og unge:
"De unge mennesker skal lære at stå for en træning på egen hånd og lave alderssvarende træning. Vi har både arbejdet med motorik, undervisningsprincipper og feedback. Det handler om at give dem værktøjer til at kunne stå som motiverende og engagerende ansvarlig træner".
Vi er glade for, at vi har kunnet give vores trænere mulighed for at få nye værktøjer, dele erfaringer og blive endnu tryggere i deres trænerrolle.
Hver søndag i gymnastiksæsonen er der mulighed for at boltre sig i Springcenter Aarhus, hvor Gymnastikhallen og Motorikhallen er åbne. Sæsonen er fra søndag den 21. september 2025 til og med søndag 26. april 2026.
Dog er der lukket følgende søndage; søndag den 7/12, 14/12 , 21/12, 28/12 samt søndag den 5/4 – 2026.
Åbent for børn i alderen 1-12 år.
Åbningstider:
kl. 11.00 – 12.30: 4-8 årige børn ifølge med voksen (max 300 pers.)
kl. 13.00 – 14.30: 8-12 år (max. 260 personer)
kl. 15.00 – 16.30: 1-4 årige børn ifølge med voksen (max 300 pers.)
Er man en familie med flere børn, vælger man den tid, der passer bedst. Hvis man vælger de yngstes tid, skal de store børn tage hensyn til de mindre.
Medbragt mad kan spises i køkkenet på 1.sal (og ikke i hallen!)
Priser:
Barn: kr. 50,-.
Voksen: kr. 50,-.
10-turs kort: kr. 450,-
OBS! Vi tager ikke imod Dankort eller ledsagerkort.
Du kan betale med Mobile Pay ved indgangen.
Alle skal betale. Det gælder også de voksne, som kigger på, men som meget gerne må hoppe med.
Grupper på minimum 15 personer:
Er man en gruppe på min 15 personer, kan man få lov til at reservere tid på forhånd - dog skal der reserveres og betales 14 dage før. Brug denne blanket til reservationen:
https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSeUokTab_mXuG9hYiC1PwhiyllyaZAl5fA2Abg3xn-nLRA3Bg/viewform
Man får ikke en automatisk bekræftelse ved reservation . Den sendes manuelt efter nogle dage.
De fleste af jer har nok bemærket, at vores instruktører har fået nye t-shirts.
De nye t-shirts er produceret af Turtle og i mærket Bareen, der har fokus på kvalitet og bæredygtigt tøj.
Projektet er blevet muligt takket være støtte fra Østifterne, som vi sender en kæmpestor tak til 🙌
Vores instruktører er klubbens ansigt udadtil, og vi er glade for, at de kan repræsentere klubben og @springcenteraarhus i et nyt, fælles look.
Lørdag den 1. november og søndag den 2. september er GK Aarhus og Springcenter Aarhus værter for DM i idrætsgymnastik for herrer.
Der konkurres for både juniorer (16-18 år) og seniorer (18+) i idrætsgymnastikkens seks discipliner:
- Gulv
- Bensving
- Ringe
- Spring over hest
- Barre
- Reck
GK Aarhus deltager med Sofus Møllgaard (vinder af DM 2024 for seniorer), Anton Kjørup (vinder for juniorer i 2024), Frederik Mark Møller og Andreas Pahuus.
Kig endelig forbi og støt vores gymnaster i kampen om årets individuelle DM-titler.
Læs mere om DM på GymDanmarks hjemmeside her.
Sæsonstarten bliver lidt anderledes end forventet, idet den nye hal ikke har fået en ibrugtagningstilladelse. Det betyder, at nogle hold først begynder uge 37 eller 38. Holdenes sæsonstart er at finde på hjemmesiden www.gkaarhus.dk under Tilmelding. Eller man kan logge på hjemmesiden: Min profil => Gå til profil => Mine tilmeldinger. Klik på et hold og du ser holdbeskrivelsen, kalender mm.
Det starter og slutter med glæden ved bevægelse.
Og vi vil gerne blive ved med at give den videre – til både børn, unge og voksne.
Med fusionen mellem VIK og TeamGym Aarhus og åbningen af vores nye hal, vokser vi som forening. Vi har flere hold, flere muligheder og flere gymnaster. Men det betyder også, at vi har flere udgifter.
👉 Fra sæsonstart vil kontingentet derfor stige på alle hold.
Vi ved, det kan mærkes – og vi har ikke truffet beslutningen let. Men det er nødvendigt, hvis vi fortsat skal kunne tilbyde gymnastik af høj kvalitet, med nærværende trænere og trygge rammer.
Vi tror på gymnastik, man vokser af – og vi tror på et fællesskab, hvor alle kan være med.
Derfor udvider vi vores tilbud og vores organisation, så vi kan give plads til endnu flere.
Vi håber, du fortsat har lyst til at være en del af det nye GK Aarhus.
Har du spørgsmål, så skriv endelig til os på info@gkaarhus.dk.
Vi glæder os til at møde dig i hallen.